34_truck
Hurtig levering 2-3 dage

Hélène Wagn

Hélène Wagn er født 1958 af en fransk mor og en dansk far. Måske er det denne kulturelle udfordring, der fra har været årsag til hendes store glæde ved sprog. Som helt ung tog hun en uddannelse som folkeskolelærer og ti år senere som journalist. Her i hendes tredje alder kan hun nu tilføje endnu en uddannelse på CV’et: nemlig psykoterapeut med den nærværende samtale som omdrejningspunkt. I dag dribler Hélène Wagn mellem arbejdet som terapeut, journalist, forfatter og redaktør.

Hélène Wagn debuterede som børnebogsforfatter i 2003 med SKELETTER I SKABET og har siden udgivet en stribe bestsellere for børn, alle om det danske sprog. Senest på titellisten står SÅ ER DEN GED BARBERET (2018), EN ELEFANT I KØLESKABET (2019) og SOMMERFUGLE I MAVEN (2020), skrevet sammen med datteren, Sarah Wagn Møller. Netop nu udkommer parret med BØRNENES STORE BOG OM TRADITIONER, der er et underholdende opslagsværk om alle de sjove, fine og mærkværdige ting, vi mennesker kalder traditioner.

Sideløbende med børnebøgerne har Hélène Wagn udgivet en håndfuld kogebøger om det franske køkken, blandt andet FRANSK SIMREMAD (Gyldendal 2010), MIT FRANSKE BISTROKØKKEN (Samvirke 2014) og FRANSKE FRISTELSER (Samvirke 2015).

Foto: Søren Jansby

Bøger