Dødsspillet
Spotpris

Dødsspillet

Suzanne Collins
Amerika er brudt sammen. Der har været borgerkrig og landet hedder nu Panem og er nu opdelt i 13 distrikter, der bliver styret fra Capitol, der ligger godt beskyttet mod angreb oppe i Rocky Mountains.

Da distrikterne for mange, mange år siden forsøgte at gøre oprør mod Capitols undertrykkende regime, blev oprøret brutalt slået ned, og efterfølgende blev The Hunger Games - eller Dødsspillet - indført.

For at alle skal vide, at Capitol har magt over hver eneste sjæl, skal hvert distrikt hvert år sende to såkaldte sonere til dette spil. Sonerne findes ved lodtrækning. Spillet bliver transmitteret til hele landet. Men det er ikke et almindeligt TV-spil, for kun én kan træde ud af arenaen i live.

Banen er ny hver gang - det kan være et kæmpe skovområde f.eks. - og der er indbygget dødsfælder, temperaturen reguleres, alt styres af spilmesterene, så der hele tiden er spænding på skærmen. Der er kameraer og mikrofoner overalt, så alle dem derhjemme kan følge heltene fra deres distrikt. Vurderer sponsorerne, at en soner har en stor chance for at overleve, er der mulighed for at ens mentor kan samle penge til at sende små faldskærme ned til den enkelte spiller - med brød, vand eller medicin.

I dette ultimative og højteknologiske diktatur møder vi pigen Kattua på 16 år. Hun bor med sin mor og sin lillesøster i det fattigste af alle distrikterne, hvor man producerer kul. Hendes far er død i en mineulykke, da hun kun var 11 år gammel.

Kattua er en overlever. På den anden side af det store elektriske hegn, der omkranser Distrikt 12, ligger de enorme vilde skove. Her har hendes far lært hende at gå på jagt. Kattua kan ramme et dyr gennem øjet med sin bue og pil - for så får man nemlig mere for skindet på det sorte marked. Kattua elsker sin lillesøster, Prim, overalt på jorden, og hun vil gøre alt for at beskytte hende.

Så da Prim udtrækkes til Dødsspillet, trækker Kattua hende om bag sig og gisper, "Jeg melder mig frivilligt!" Den anden soner, der bliver trukket fra Distrikt 12, er bagerens søn. Mellem de to udrulles nu en helt besættende historie, der rummer lige så megen kærlighed og romantik som spænding og action.

Det er underholdning på et sublimt højt og engagerende niveau for unge og langt ind i rækkerne af os, der aldrig er blevet for voksne til en spændende historie.
  • Antal sider400
  • Højde220 mm
  • Bredde146 mm
  • Dybde35 mm
  • Vægt551 g
  • FormatIndbundet
  • Bestillingsnr270686
Spotpris99,95 kr.Klubpris 179,95 kr.
"... en underholdende og velskrevet ungdomsroman, som dog sagtens kan læses af voksne læsere."
- Litteratursiden.dk
"Jeg var så grebet af Dødsspillet, at jeg måtte tage den med på restaurant og sidde og gemme den under bordet, så jeg kunne læse under middagen. [...]
- Stephenie Meyers, forfatter til <i>Twilight</i>-sagaen

Produkter i samme kategori

Spotpris
Løbeild
LøbeildSuzanne Collins

Førpris 179,95 kr.

Bøger af samme forfatter

Nyhed
The Hunger Games 4
The Hunger Games 4Suzanne Collins
Spotpris
Løbeild
LøbeildSuzanne Collins

Førpris 179,95 kr.

Spotpris
Oprør
OprørSuzanne Collins

Førpris 179,95 kr.